Skattekort - Her kan du læse hvad det betyder for dig og din skat

Skattekort - Her kan du læse hvad det betyder for dig og din skat

Her kan du få svar på hvad et hovedkort, bikort og frikort er, og hvad det betyder for dig, når du skal betale skat af din samlede indkomst.

Man skal i Danmark betale skat af den løn du får udbetalt fra din arbejdsgiver. Når du betaler skat af din løn, skal du bruge dit skattekort. Dit skattekort dækker over dit frikort, hovedkort og bikort, som hver især har betydning for den skat du betaler. Udover løn skal indtægter fra overførselsindkomster såsom SU, også gennem dit skattekort. Her vil vi gennemgå de forskellige skattekort og hvordan du kan og skal bruge dem.

Frikort - det beløb du ikke skal betale skat af.

Dit frikort er det beløb du må tjene om året, som du ikke skal betale skat af. Man skal dog stadig betale arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent. Beløbets størrelse afhænger af om du er under eller over 18 år gammel. I 2021 må en person under 18 år tjene 36.900 kr før man skal betale skat. For en person over 18, er beløbet 46.700 kr.

Det giver selvsagt sig selv, at næsten alle danskere tjener mere end deres frikort og derfor må bruge hovedkortet og bikortet.

Hovedkort - Din primære løn går gennem hovedkortet.

Alle der tjener mere end beløbet fra deres frikort skal betale skat af deres primære løn gennem deres hovedkort. Din primære løn, er den løn du typisk får udbetalt af en arbejdsgiver, da det sandsynligvis er her du tjener mest. Det er kun på dit hovedkort at du kan få fradrag, og på dit hovedkort står den trækprocent og det fradrag, du ikke skal betale skat af.

Hvis du får udbetalt løn 2 eller flere steder fra, skal du huske at oplyse din arbejdsgiver om hvilken af din lønindkomster der skal gå over dit hovedkort. Hvis ikke du gør dette kan du risikere at skulle betale mange penge tilbage til skat, fordi at du ikke har ret til så stort et skattefradrag fra begge dine indkomster. Hvis dit samlede skattefradrag bliver for stort, vil du blive opkrævet en restskat.

Bikort - Hvis du får udbetalt løn flere steder fra skal du bruge dit bikort til at betale skat af din sekundære løn.

Hvis du eksempelvis har et arbejde og får udbetalt SU samtidigt, skal du bruge dit bikort til at betale skat af den ene af dine indkomster. Ellers kan du risikere at betale for lidt i skat og dermed få et skattesmæk.

Hvis du ligeledes får udbetalt løn fra 2 eller flere arbejdsgivere, skal du kun bruge dit hovedkort til den ene af din indkomster. Du kan med fordel, få den arbejdsgiver med den højeste udbetaling til dig, til at trække din løn fra dit hovedkort og andre arbejdsgivere til at anvende dit bikort.

På dit bikort er der ikke nogle fradrag at hente, så du betaler fuld skat med den trækprocent der står på dit bikort.

Hvad betyder dit skattekort for dig på SU?

Hvis du er på SU og har et studiejob ved siden af, har du 2 indtægter og derfor skal den ene af dine indtægter trækkes over bikortet. Din SU går som hovedregel over hovedkortet og for de fleste mennesker er deres SU også deres højeste indkomst. Derfor skal du være opmærksom på at din arbejdsgiver ikke bruger udbetaler din løn gennem hovedkortet. Du kan som studerende ikke få kørselsfradrag for din SU, men hvis din arbejdsplads ligger mere end 12 km fra din bolig, kan du få kørselsfradrag for din løn, også selvom du cykler hele vejen på arbejde.

Hvordan ændrer man sit skattekort?

Du kan ikke selv ændre dit skattekort, men du skal derimod oplyse din arbejdsgiver om hvilket af dine skattekort som skal anvendes.

Hvor kan jeg finde mine skattekort?

Alle dine skattekort er digitale og du kan finde dem på skats hjemmeside, hvor du ligeledes kan se din trækprocent, hvor meget du må tjene skattefrit og hvilken af dine indtægter der bliver trukket fra hovedkortet og hvilken der bliver trukket fra dit bikort. Skat nulstiller dine skattekort hvert år, så hvis du enten har betalt for meget eller for lidt i skat er det en god ide at holde øje med dine skattekort og sørge for at dine indtægter bliver udbetalt gennem de korrekte skattekort.

Hvilke fradrag kan jeg så få?

Når du har et arbejde og er lønmodtager kan du få beskæftigelses- og jobfradrag. Begge fradrag er forskellige fra person til person, men har et maksimalt beløb som det ikke må overstige. Man kan højst få 10,6 procent af sin løn, eller 40. 600 kr i beskæftigelsesfradrag, mens at jobfradraget højest kan være på 2.600 kr i 2021.

TaxMate er altid klar til at hjælpe dig

Hvis du har flere spørgsmål omkring dine skattekort og hvilke fordele du kan få, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan ligeledes læse mere om fradrag på vores blog, og vi synes også, at du skal prøve at tage vores guide for at finde ud af, hvilke fradrag du har ret til.

1 kommentarer

Hvordan kan jeg ændre mit skattekort fra hovedkort til bikort?

Per Bensen

Per Bensen

17-11-2020

Hej Peter. Du skal selv oplyse din arbejdsgiver om hvilket af dine skattekort som skal anvendes.

TaxMate support

TaxMate

17-11-2020

Kommentarer er slået fra på dette indlæg

Lignende indlæg

Her kan du finde yderligere inspiration.