Vi nærmer os nu hastigt det nye år. Det betyder også, at skattesatserne for 2021 begynder at være tilgængelige. De fleste danskere vil ende med at skulle betale en mindre andel i skat.
Hvad er min kommuneskat 2021?
Kommuneskatterne, herunder kirkeskatten, har stor betydning for din skattebetaling og dine fradrag. Kommune og kirkeskatten tegner for rundt regnet halvdelen af din skat, hvorfor ændringer har stor betydning. Den største stigning i kommuneskatten finder man i Stevns kommune, hvor skatten stiger med 1%-point. Med en gennemsnitlig indkomst skal beboerne i Stevns punge op med 3260 kr. ekstra i 2021. Det største fald finder man i Langelands Kommune, hvor skatten falder med hele 1,5%-point. Det vil give en gennemsnitsdansker hele 4890 kr. ekstra mellem hænderne. Nedenfor ses en oversigt over de samlede ændringer
- I 19 kommuner vil borgerne få flere penge mellem hænderne, da skatten falder.
- I 16 kommuner stiger skatten i 2021
- I 64 kommuner vil borgerne ikke se en ændring i 2021.
Topskattegrænsen hæves
Topskattegrænsen hæves fra 531.000 kr. efter am-bidrag til 544.800 kr. Det er en besparelse på lige over 2.000 kr. for topskattebetalerne. Samtidig stiger bundfradraget, beskæftigelsesfradraget og bundfradraget for kapitalindkomst.
Hvor meget skal jeg betale i skat 2021?
Din skat afhænger af din indkomst, men du kan allerede nu ændre din forskudsopgørelse for 2021 på skat tast selv borger. Der kan du få en indikation af, hvor stor en andel, som du skal betale til skat hver måned. Hvis du er en af de personer, der hellere vil betale lidt for meget end lidt for lidt, kan du læse mere, om hvordan du gør det, i blogindlægget: Information om tilbagebetaling af skat, der beskriver, hvordan du kan undgå restskat.
Hvad er mit skattefradrag?
Dine skattefradrag ændre sig hvert år, da satserne på fx rejsefradrag, kørselsfradrag og håndværkerfradraget ændrer sig hvert år. Det kan både være den maksimale besparelse som du kan modtage eller satsen på dit fradrag, der ændrer sig. I det store hele er ændringen ikke markant og følger typisk prisændringerne i samfundet. Det vigtigste er, at du udnytter alle dine fradrag. Du kan gratis se om du har udnyttet alle dine fradrag her. Der kan ofte være opstået nye situationer, som berettiger dig til yderligere fradrag, som du ikke var klar over. Over 80% af de danskere som er berettiget til rejsefradrag udnytter det ikke. Du skal være en af de 20% som husker rejsefradraget. Husk også at kørselsfradrag 2020 ikke indberettes automatisk.