Her kan du læse lidt om hvad du kan gøre.
Hvad er håndværkerfradraget?
Håndværkerfradraget er en sikring af, at det ikke skal være dyrt for dig at forbedre dit hjem. Derfor kan du få fradrag for håndværkernes arbejde i dit hjem. Håndværkerfradraget gælder også, hvis du bor til leje eller hvis du vil lave forbedringer på dit sommerhus.
Du kan få håndværkerfradraget fra den dag, du er fyldt 18 år. Du skal selv betale for håndværkerfradraget, så hvis en forening har en fælleskonto som betaler for dine forbedringer, så kan du ikke få håndværkerfradrag. Beløbet skal betales elektronisk til håndværkeren ellers kan man ikke få fradrag.
Håndværkerfradraget 2021 er blevet grønt
Håndværkerfradraget er blevet grønt og det betyder at du får fradrag for forbedringerne til din bolig hvis de kan gøre din bolig mere klimavenlig. Det kan eksempelvis være forbedringer til energirenovering og energiforsyning.
Energirenovering kan være bedre isolation af din bolig eller nye vinduer og terrassedøre. Energiforsyning er forbedringer i forhold til dit energiforbrug, såsom solfangere, vandvarmere og ventilation.
Hvad er satserne for håndværkerfradraget?
Satserne for håndværkerfradraget er hævet i 2021, så du nu kan få fradrag op til 25.000 kr.
Det er en fordobling af fradraget fra sidste år, hvor det var 12.500 kr.
Beløbet er hævet som et incitament til at få gang i økonomien i Danmark.
Det er kun for håndværkernes løn du kan få fradrag for
Dit fradrag er kun for håndværkernes løn. Det vil sige at du kan ikke få fradrag for udgifter til materialer og andet.
Du kan få håndværkerfradrag sammen med din ægtefælle
Bor I to i husstanden og har fællesøkonomi, eller på anden måde kan vise at I begge har betalt for udgifterne til håndværkerne, så kan i sammenlagt få fradrag for 50.000 kr i 2021. Dette gælder uanset hvem der har betalt for ydelsen. Det der er vigtigt her er at I kan bevise, at I har fællesøkonomi og dermed fælles udgifter.
Indberetning af fradraget
Du indberetter dit håndværkerfradrag i din årsopgørelse som du finder på Skats hjemmeside. Her kan du indberette fradrag for tidligere år, men du skal dog være opmærksom på at størrelsen på dit fradrag er forskellig fra år til år.
Du skal først vælge hvilken type bolig dit håndværkerfradrag er blevet benyttet i. Størrelsen på dit fradrag er den samme i alle typer bolig, men der gælder nogle forskellige regler afhængig af hvilken type bolig det drejer sig om. Det kan du læse mere om på hjemmesiden.
Herefter skal du indberette hvilken type ydelse du har modtaget og samtidig skal du indberette firmaets CVR-nummer, så det er vigtigt at du beholder kvitteringen hvis du indberetter et fradrag fra tidligere år. Det er vigtigt at den ydelse du har fået berettiger dig til fradrag. Du kan se hvilke ydelser der giver dig ret til fradrag på skats hjemmeside.
Har du flere spørgsmål er du velkommen til at tage kontakt til os
Vi er altid klar på at svare på spørgsmål om din skat. Du kan samtidig læse mere om andre fradrag på vores side.