Det kan være, at du enten er på SU og arbejder ved siden af, eller har 2 jobs og derfor 2 indkomster. Hvis dette er tilfældet skal du være opmærksom på reglerne om hovedkort og bikort.
Hovedkort - Din primære løn går gennem hovedkortet
Alle der tjener mere end beløbet fra deres frikort skal betale skat af deres primære løn gennem deres hovedkort. Din primære løn, er den løn du typisk får udbetalt af en arbejdsgiver, da det sandsynligvis er her du tjener mest. Det er kun på dit hovedkort at du kan få fradrag, og på dit hovedkort står den trækprocent og det fradrag, du ikke skal betale skat af. Hvis du får udbetalt løn 2 eller flere steder fra, skal du huske at oplyse din arbejdsgiver om hvilken af din lønindkomster der skal gå over dit hovedkort. Hvis du ikke gør dette, kan du risikere at skulle betale mange penge tilbage til skat, fordi at du ikke har ret til så stort et skattefradrag fra begge dine indkomster. Hvis dit samlede skattefradrag bliver for stort, vil du blive opkrævet en restskat.
Bikort - Hvis du får udbetalt løn flere steder fra, så skal du bruge dit bikort til at betale skat af din sekundære indkomst
Hvis du eksempelvis Får løn af en arbejdsgiver og får udbetalt SU på samme tid, så skal du bruge dit bikort til at betale skat af den ene af dine indkomster. Ellers kan du risikere at betale for lidt i skat og dermed få et skattesmæk. Hvis du ligeledes får udbetalt løn fra 2 eller flere arbejdsgivere, skal du kun bruge dit hovedkort til den ene af din indkomster. Du kan med fordel, få den arbejdsgiver med den højeste udbetaling til dig, til at trække din løn fra dit hovedkort og andre arbejdsgivere til at anvende dit bikort.
Dit bikort er et skattekort uden fradrag
På dit bikort er der ikke nogle fradrag at hente, så du betaler fuld skat med den trækprocent der står på dit bikort. Hvor stor trækprocenten er, afhænger af din indkomst størrelse. Som tidligere nævnt er det vigtigt at du ved hvilken af dine lønninger der skal trækkes fra hovedkortet og hvilken der skal trækkes fra dit bikort. De fleste trækker den højeste løn fra hovedkortet, da deres personfradrag og beskæftigelsesfradrag dermed bliver så stort som muligt. Hvis dine 2 lønninger er omtrent lige store, skal du være opmærksom på andre fradrag som skal trækkes over hovedkortet. Man skal selv sige til sin arbejdsgiver om ens løn skal trækkes fra ens hovedkort eller bikort, og derfor er det vigtigt at man er opmærksom på sine fradrag.
Din udbetaler betaler til det forkerte skattekort
Hvis du finder ud af at din arbejdsgiver, eller staten, udbetaler din løn eller SU til dit forkerte skattekort, skal du selv gøre dem opmærksom på det. Hvert år får man nye skattekort, og hvis du eksempelvis starter studie og derfor får SU, så skal du selv tjekke at du ikke får udbetalt to indkomster til samme skattekort. Du kan ikke selv rette i dine indkomster, og hvis du får udbetalt for meget på hovedkortet kan du risikere at få for mange fradrag og dermed betale for lidt i skat. Hvis dette sker skal man betale restskat tilbage.