Beskæftigelsesfradrag og skat 2021

Beskæftigelsesfradrag og skat 2021

Har du styr på dit beskæftigelsesfradrag? Her er hvad du skal vide og hvad du skal holde øje med.

Hos TaxMate hjælper vi dig med dine fradrag og vi håber at du med vores blog kan blive klogere på din skat og dine fradrag.

Hvad er et beskæftigelsesfradrag?

De danskere der får udbetalt en løn og betaler AM-bidrag, har ret til et beskæftigelsesfradrag. Dit beskæftigelsesfradrag beregnes ud fra den indkomst, du har tjent i løbet af året. Hvis du har selvstændig virksomhed og får løn af dit overskud, så har du også ret til beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget er ikke det samme som dit jobfradrag. Jobfradraget udgør 4,50 procent af din samlede indkomst, som i 2020 skulle være over 195.800 kr for at du er berettiget til jobfradraget.

Fordi at du kun kan få beskæftigelsesfradraget hvis du betaler arbejdsmarkedsbidrag, så kan du ikke få beskæftigelsesfradrag hvis du er på SU.

Beskæftigelsesfradragets størrelse afhænger af din indkomst, og du kan derfor ende med at få for meget eller for lidt i beskæftigelsesfradrag. Selvom beskæftigelsesfradraget automatisk bliver trukket fra din skat, så er det vigtigt at dine oplysninger er korrekte. Er de ikke det, kan du ende med at få et forkert beløb for dit beskæftigelsesfradrag og dermed et skattesmæk. Derfor skal man altid rette i sin forskudsopgørelse og årsopgørelse, når man får ændringer i sin indkomst.

Hvad kan jeg få i beskæftigelsesfradrag?

Fordi at beskæftigelsesfradraget er bestemt af din indkomst, er det forskelligt hvor meget folk kan få i beskæftigelsesfradrag. Jo mere du tjener, des mere kan du få i fradrag, dog maksimalt 38.800 kr i 2021. Beskæftigelsesfradraget ligger på 10,6 procent i 2021 og det betyder at hvis du tjener 349.057 kr eller mere, får du det maksimale beløb i beskæftigelsesfradrag og dermed fuldt fradrag. Beskæftigelsesfradragets satser er steget de senere år og vil også stige en smule de kommende år.

Et eksempel på en beregning af et beskæftigelsesfradrag, kunne se sådan ud:

En person der tjener 280.000 om året vil ikke kunne nå det maksimale i fradrag, men derimod vil personen få et beskæftigelsesfradrag på 29.680 kr. Fradraget er de 10,6 procent af personens indkomst.

Hvis du er fleksjobber, vil du med stor sandsynlighed ikke kunne tjene nok til at blive berettiget til beskæftigelsesfradrag. Du kan derimod få jobfradrag. Jobfradraget gives til alle lønmodtagere og ligger i 2021 på 4,5 procent. Du kan dog maksimalt få 2.600 kr i jobfradrag i 2021.

Betaler du AM-bidrag kan du få beskæftigelsesfradrag

Der er mange indkomsttyper som giver dig ret til beskæftigelsesfradrag. Hvis du eksempelvis bliver betalt i honorarer eller er provisionslønnet så skal du betale AM-bidrag og derfor er du berettiget til beskæftigelsesfradrag. Det samme gør sig gældende hvis du er i løntilskud, udfører bestyrelsesarbejde eller får indkomster fra udlandet, men har bopæl i Danmark. Derfor skal man altid huske at tjekke om man skal betale AM-bidrag af sin indkomst, for så kan man med stor sandsynlighed for beskæftigelsesfradrag.

Du kan få beskæftigelsesfradrag hvis du er selvstændig erhvervsdrivende

Hvis du driver selvstændig virksomhed får du også beskæftigelsesfradrag af det overskud som din virksomhed laver. Det er værd at huske, at det er kun hvis din virksomhed har overskud, at du har ret til beskæftigelsesfradraget.

Du skal ikke selv indberette dit beskæftigelsesfradrag til skat. Det bliver trukket helt automatisk, ligesom beskæftigelsesfradraget gør hos almindelige lønmodtagere.

Hvis du er enlig forsørger er du berettiget til et mindre fradrag

Er du enlig forsørger har du ret til et mindre beskæftigelsesfradrag. Fradraget gives til enlige forsørgere som modtager ekstra børnetilskud. Dette beskæftigelsesfradrag ligger på maksimalt 23.400 kr i 2021. Du kan finde satsen for beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere på skats hjemmeside.

Få styr på din indkomst, så du får det rette beskæftigelsesfradrag

Det kan have stor betydning for årsopgørelsen, hvis du indberetter en for høj eller lav indkomst i din forskudsopgørelse, og dermed skal betale penge tilbage til skat. Og da beskæftigelsesfradraget indberettes automatisk til skat er det meget vigtigt at den indkomst du indberetter til din forskudsopgørelse ikke afviger for meget fra den løn du reelt får udbetalt.

Hvis du har et arbejde har du ret til flere fradrag, og det er derfor altid vigtigt at sørge for at man har indberettet de korrekte oplysninger til skat.

TaxMate hjælper dig med dine fradrag

For mange danskere gælder det, at skat er svært at finde rundt i, og det betyder at mange ikke får de fradrag som de er berettiget til. Du kan læse mere om fradrag og skat på her på siden. Desuden råder vi dig til at tage vores gratis guide som kan fortælle dig om du har fradrag til gode hos skat.

1 kommentarer

Kan jeg få beskæftigelsesfradrag for driften i min virksomhed?

Janus Petersen

Janus Petersen

01-02-2021

Hej Janus. Hvis du driver selvstændig virksomhed, kan du få beskæftigelsesfradrag af det overskud som din virksomhed laver.

TaxMate support

TaxMate

01-02-2021

Kommentarer er slået fra på dette indlæg

Lignende indlæg

Her kan du finde yderligere inspiration.