Få styr på skat af din lejeindtægt

Få styr på skat af din lejeindtægt

Hvis du udlejer en bolig eller udlejer et værelse, så kan du her få svar på vigtige spørgsmål ved udlejning

Lejer du din bolig ud? Her er kan du finde svar på spørgsmål om skat og fradrag af lejeindtægt

Hvis du udlejer en bolig eller udlejer et værelse, så kan du her få svar på vigtige spørgsmål ved udlejning, fx hvad du skal betale skat af, forskellen på at udleje til en bolig og et værelse og meget mere.

Få styr på skat af din lejeindtægt.

Vi vil i følgende tekst prøve at svare på nogle af de spørgsmål som du eventuelt må have, hvis du udlejer hele din bolig eller bare udlejer et værelse. Du skal være opmærksom på flere ting, blandt andet hvor længe du udlejer, om du har udgifter der kan trækkes fra i skat og hvilke fradrag du som udlejer har ret til. Hvis man får styr på reglerne kan du få sparet mange penge, og det vil vi gerne hjælpe dig med her hos Taxmate.

Hvornår er der tale om erhvervsmæssig udlejning?

Hvis du udlejer en bolig, som du ikke selv bor i, i mere end 12 måneder, får din bolig status af erhvervsmæssig udlejning og dine indtægter betragtes faktisk som personlig indkomst. Det betyder samtidig at du skal lave et regnskab over dine indtægter og at du skal betale skat af dine lejeindtægter. Det er overskuddet af dine lejeindtægter som du skal betale skat af.

Der er visse fordele for dig, når du udlejer din bolig som erhvervsmæssig udlejning. Du slipper blandt andet for at betale ejendomsværdiskat i den periode, du ikke selv bor i boligen.

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du ligeledes trække nogle udgifter fra i dine lejeindtægter. Det drejer som om udgifter som ejendomsskatter, udgifter til el, vand og varme, visse renovationsudgifter og forsikring af ejendommen.

Forældrekøb vil ofte kategoriseres som erhvervsmæssig udlejning.

Kan jeg bo i min lejlighed og leje et værelse ud?

Hvis du udlejer dele af din bolig ud, er der tale om delvis udlejning. Delvis udlejning kan enten være at du udlejer hele din bolig i mindre end 12 måneder eller at du udlejer et værelse eller flere, i den bolig du selv bor i.

Hvis du udlejer et værelse, er der visse ting du skal være opmærksom på.

Ved delvis udlejning er der 2 muligheder for fradrag som du skal være opmærksom på.

Det ene fradrag, er det der kendes som bundfradrag. Et bundfradrag er det beløb man må tjene på udlejning, uden at skulle betale skat af det. Bundfradraget ligger i 2021 på 29.900 kr, og hvis dine lejeindtæger for året ligger under dette beløb, er de skattefrie, og du skal derfor ikke betale skat af dem. Hvis dine lejeindtægter derimod overstiger bundfradraget, skal du betale skat af det overskydende beløb. Det er dog værd at bemærke at det kun er 60% procent af det overskydende beløb der er skattepligtigt.

Det vil sige at hvis du eksempelvis udlejer din bolig i 7 måneder og får 40 000 kr i lejeindtægt for perioden, kan du starte med at trække dit bundfradrag fra. Af de resterende 10 100 kr, skal du altså kun indberette 60 procent til skat. Du skal altså kun skrive lidt over 6000 kr i leje indtægt på din årsopgørelse.

Den anden mulighed hedder regnskabsmetoden, og den giver mulighed for et regnskabsmæssigt fradrag. Ved regnskabsmetoden kan man ved årsopgørelsen få fradrag for de udgifter der er relateret til din bolig. De udgifter der kan trækkes fra er blandt andet ejendomsskat og udgifter til el, vand og varme. Fradraget til udgifterne må dog ikke være højere end dine bruttolejeindtægter.

Dit bundfradrag vil ofte være den mest fordelagtige metode.

Udlejning af fritidshus/sommerhus

Ifølge sommerhusloven må udlejning af sommerhus ikke kategoriseres som erhvervsmæssig udlejning. Derfor gælder reglerne for delvis udlejning, så her kan du også vælge mellem at bruge dit bundfradrag eller regnskabsmetoden, hvor du kan få et regnskabsmæssigt fradrag, når du skal betale skat af lejeindtægt.

Der er stor forskel på dit bundfradrag i forhold til hvordan du udlejer dit sommerhus. Du kan enten selv stå for udlejningen, hvilket vil være privat udlejning eller også kan du udleje gennem et bureau.

Ved privat udlejning ligger dit bundfradrag i 2021 på 11.500 kr og du skal selv stå for at indberette dit regnskab til skat.

Hvis du udlejer gennem et bureau ligger dit fradrag på 41.800 kr. i 2021, og udover det højere bundfradrag, så er det bureauet der står for at indberette tallene for den del af året din bolig er udlejet.

TaxMate står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål i forbindelse med udlejning af din bolig.

Vi vil meget hjælpe dig med at få svar på flere spørgsmål omkring lejeindtægter ved udlejning. Vi kan derudover også anbefale dig at læse om andre fradrag som måske vedrører dig.

Derudover kan du tage vores guide som med nogle nemme og simple spørgsmål kan give dig svar på hvilke fradrag du ellers kan have ret til.

0 kommentarer

Kommentarer er slået fra på dette indlæg

Lignende indlæg

Her kan du finde yderligere inspiration.