Det er vigtigt at vide hvor meget man må tjene ved siden af sin SU, for når man er studerende er det ikke sjovt at skulle betale penge tilbage til staten, og derfor er det vigtigt at orientere sig om grænserne for hvor meget man tjene ved siden af sin uddannelse.
Hvorfor får man SU?
Du får SU i Danmark, når du er fyldt 18 år og går på en uddannelse. SU er tænkt som en økonomisk støtte til din uddannelse, så du ikke behøver at arbejde, når du læser. De fleste i dag har dog et arbejde ved siden af deres SU, som enten er studierelevant eller for at tjene lidt ekstra. Derfor er det vigtigt at du er klar over reglerne ved SU, så du ikke ender i en situation hvor du skal betale SU tilbage til staten, som er dem der udbetaler din SU til dig.
Forskel på størrelsen af din SU
Du får udbetalt forskellige beløb i SU afhængig af om du er udeboende eller hjemmeboende, og om du går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Og det er vigtigt at man ved hvor meget man får i SU, så man kan udregne hvor meget må må tjene ved siden af SU.
I 2021 er der disse satser for SU:
Ungdomsuddannelse:
Går du på en ungdomsuddannelse og er 18 eller 19 år gammel, afhænger hvor meget du får i SU, af dine forældres indkomst og om du bor ude eller hjemme.
Du får som udgangspunkt udbetalt 982 kr om måneden, men der er mulighed for nogle tillæg. Du kan finde dine nøjagtige satser på su.dk
Videregående uddannelse:
Går du på en videregående uddannelse afhænger størrelsen af din SU om du er udeboende eller hjemmeboende og om du startede på din uddannelse før eller efter 1. juli 2014.
- Hvis du er udeboende får du 6.321 kr før skat hver måned.
- Hvis du er hjemmeboende og startede på studiet før 1. juli 2014 får du 3.143 kr om måneden.
- Hvis du er hjemmeboende og startede på studiet efter 1. juli 2014 får du som udgangspunkt grundsatsen på 982 kr. Der er dog mulighed for tillæg afhængig af dine forældres indkomst. Du kan finde det nøjagtige beløb på su.dk
Hvor meget må jeg så tjene ved siden af SU?
Det beløb du må tjene ved siden af din af SU, kaldes for fribeløb. Hvis dit fribeløb overstiger sin grænse, skal du betale su tilbage til staten. Det er dog ikke hele din SU du skal betale tilbage, kun den del du har overskredet dit fribeløb med. Det er vigtigt at du holder øje med ens fribeløb, for det er dit eget ansvar at det ikke overskrider grænsen.
Dit fribeløb bliver udregnet på årlig basis fra januar til december, og det kendes også som dit årsfribeløb. Men fordi at du får udbetalt SU hver måned, bliver dit årsfribeløb delt i 12, og man får derfor tildelt et månedsfribeløb, så man nemmere selv kan regne ud hvor mange penge man må tjene hver måned. Det er vigtigt at vide man du som studerende gerne må overskride dit månedsfribeløb, så længe at du ikke overskrider dit årsfribeløb. Dette betyder at du i perioder med travlhed, såsom dine eksamensperioder, ikke behøver at arbejde lige så meget, og at du samtidig kan tjene flere penge i dine ferier. Det er bare vigtigt at du ikke overstiger beløbet på dit årsfribeløb.
Fribeløbet afhænger, ligesom din SU, om du går på en videregående uddannelse eller om du går på en ungdomsuddannelse:
- Hvis du går på en ungdomsuddannelse må du maks tjene 9.069 før skat. Det betyder at hvis du får 982 kr i SU om måneden bliver fribeløb: 9069 kr - 982 kr = 8.087 kr. Dermed må du tjene 8.087 kr ved siden af din SU.
- Hvis du går på en videregående uddannelse må du maks tjene 13.711 kr før skat. Det betyder at hvis du får 6.321 kr i SU, fordi at du er udeboende, bliver fribeløbet: 13.711 kr - 6.321 kr = 7.390 kr. Dermed må du tjene 7.390 kr ved siden af din SU.
Har dit SU-lån betydning for hvor meget du må tjene ved siden af din SU?
Hvis du ligesom så mange andre studerende har et SU lån, har det ikke nogen betydning for dit årsfribeløb eller dit månedsfribeløb og hvor meget du må tjene ved siden af SU . Men hvis du overskrider fribeløbet, kan du risikere at skulle betale penge tilbage af din SU og dit SU-lån. Så det er derfor vigtigt at du har styr på hvor meget du må tjene ved siden af.
Hvis du vil vide mere om SU og andre skatteregler, så tag gerne kontakt til os
Vi håber at denne tekst gav dig svar på dine spørgsmål om SU og fribeløb.
Hos TaxMate vil vi gerne hjælpe med alt hvad der har med skat at gøre. Du kan bl.a. læse om dine skattekort og hvilken betydning det har for dig som både får SU og har arbejde ved siden af at bruge dine skattekort korrekt.
På vores side kan du få svar på andre spørgsmål som du må have.