Hvad er skattefradrag?

Hvad er skattefradrag?

Et skattefradrag er en politisk bestemt skattelettelse, der har til formål at tilskynde befolkningen til at gøre en bestemt handling.

Et skattefradrag er en politisk bestemt skattelettelse, der har til formål at tilskynde befolkningen til at gøre en bestemt handling. Eksempelvis er befordringsfradraget, bedre kendt som kørselsfradrag, et fradrag, hvor man fra statens side ønsker at øge mobiliteten i samfundet. Det gør man ved at give fradrag for hver kilometer man kører mere end 24 dagligt til arbejde. Når du skal vælge mellem 2 forskellige jobs, ønsker man fra statens side, at du vælger det job som du er bedst egnet til og skaber mest værdi for samfundet i stedet for, at du vælger det job, der er tættest på din bolig.

Beregn skattefradrag - hvordan gør jeg.

Du tænker måske - hvad er mit skattefradrag? Så er du ikke alene. Det er ikke altid lige nemt at beregne, hvor meget man kan få i fradrag. De fleste fradrag er dog ligningsmæssige fradrag, hvilket betyder, at fradraget bliver fratrukket din kommuneskat og evt. kirkeskat. Værdien af dit fradrag vil derfor typisk være 25% af beløbet. Så hvis du har fradrag på 5.000 fra kørselsfradraget, vil den reelle værdi, som du får, være 1.250.

Skattefradrag håndværker - hvor meget får jeg.

Håndværkerfradraget er et godt eksempel på et ligningsmæssigt fradrag. Håndværkerfradrag gives af nogle forskellige årsager, hvor en af dem blandt andet er at bekæmpe sort arbejde. Håndværkerfradraget bliver hvert år begrænset til et bestemt beløb. Neden for ses skattefradraget for håndværkerfradraget de seneste år.

Maksimum Servicefradrag Håndværkerfradrag
Skattefradrag 2021 6.400 12.800
Skattefradrag 2020 6.200 12.500
Skattefradrag 2019 6.100 12.200
Skattefradrag 2018 6.000 12.000
Skattefradrag 2017 6.000 12.000

Fradrag i kapitalindkomsten

Du kan ligeledes få fradrag i din kapitalindkomst. Det mest almindelige fradrag er rentefradraget, som du får, når du betaler renter på et lån. Værdien af fradraget for din kapitalindkomst varierer med størrelsen på din nettokapitalindkomst. Din skatteværdi af fradrag i kapitalindkomsten er størst, når du betaler topskat af dine nettokapitalindkomst, her er fradragsværdien 42%, mens du får 27% af din nettokapital som fradrag, hvis den er under -55.000.

De mest almindelige ligningsmæssige fradrag

De mest almindelige skattefradrag er de ligningsmæssige, hvilket også er dem som flest personer kender. Udover håndværkerfradrag er det følgende:

  • Skattefradrag kørsel
  • Skattefradrag velgørenhed
  • Skattefradrag rejser

Det er mange penge at hente, hvis man husker alle sine fradrag, hvis du vil være sikker på, at du har det hele med, skal du prøve TaxMate Fradrag. Selvom du har indtastet mange fradrag selv, kan det være, at du har overset et par stykker - og hvis du ikke har, koster det dig ikke en krone at prøve det.

1 kommentarer

Hvornår betaler jeg topskat af min kapitalindkomst?

Per Bensen

Per Bensen

17-11-2020

Hej Per. Du betaler topskat af din kapitalindkomst, når din nettokapitalindkomst overstiger 45.800. Som ægtepar kan man dele kapitalindkomst. Det betyder, at man først skal betale topskat, når man sammenlagt har kapitalindkomst på over 2x45.800 svarende til 91.600.

TaxMate support

TaxMate

17-11-2020

Kommentarer er slået fra på dette indlæg

Lignende indlæg

Her kan du finde yderligere inspiration.